Julemusik med stil

It’s the most wonderful time of the year…  Julen nærmer sig med hastige skridt. For Sanger til Bryllup er det blevet tid til at fylde gader og stræder, cafeer og hoteller med god stemning og skøn julemusik. For ingen jul uden White Christmas, Driving Home for Christmas, Chestnuts Roasting on an Open Fire, Santa Claus Is Coming to Town, Winter Wonderland og alle de andre mere eller mindre jazzede klassikere.  

Julemusik til dit arrangement

Jakkesættet er skiftet ud med den varme julesweater, og jazz-akkorderne på guitar er blevet støvet af. Og Sanger til Bryllup er klar til at croone julen ind i bedste Sinatra-stil. Som altid tager jeg ud med spansk guitar og sang. Repertoiret lyder af gløgg og julehygge og passer til julen som rom til rosiner. Og lytter man godt efter, kan man næsten høre kastanjerne i ilden. 

Mhhhhhhh……

Live musik til dit julearrangement

Har du behov for god julemusik til et arrangement i privaten eller i virksomheden? Så kan jeg selvfølgelig også bookes til det. Ved korte arrangementer spiller jeg normalt udelukkende julesange, hvis det ønskes. Og ved længere arrangementer, fx til jule-receptioner for virksomheder, blander jeg typisk repertoiret med andre nummer i samme stil. Der er lagt i ovnen til nogle hyggelige timer, når Sanger til Bryllup crooner julen ind.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud på julemusik til dit arrangement. 

Du kan kontakte mig nederst på siden her. 

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *