Live musik i Sønderborg – 40 års på Bella Italia

Jeg er netop hjemvendt fra et rigtig hyggeligt arrangement i min hjemby, Sønderborg. Og nej denne gang var det ikke et bryllup, men en 40 års fødselsdag. For ja, selvfølgelig kan Sanger til Bryllup også bookes til andet end bryllupper. Fødselaren havde hørt mig til et af mine mange sommerjobs på Sønderborgs hyggeligste kaffebar, Kislings. Og så var det ekstra hyggeligt, fordi det var en pige, jeg var gået til svømning med for… Ja, man tør næsten ikke sige det… 23 år siden. Wow. Og som om det ikke var nok, så viste det sig, at hun var blevet gift med min gamle nabo. Ja, small world. 

Live Musik Sønderborg

En god undskyldning for at tage på Bella Italia

Festen blev holdt på den hyggelige restaurant Bella Italia, og jeg var hyret til at spille til receptionen og derefter under maden. Og selvom jeg generelt takker nej til dinnerjobs, så blev der lavet en undtagelse i dagens anledning. Til gengæld blev jeg også forkælet med en fantastisk pizza, hyggeligt selskab og søde mennesker. Og et par gode billeder blev det også til. De er skudt af fotograf Kim Højland Petersen, som du kan tjekke ud på www.shotbykhp.dk

Musik på Bella Italia I Sønderborg

Skal du bruge live musik til fest i Sønderborg? 

Jeg elsker at spille i Sønderborg. Fordi det er en hyggelig by, men også fordi det er skønt at kunne cykle på job – og det kan jeg faktisk med hele mit musikudstyr. 

Musikudstyr med på cykel

Er du på udkig efter en god musiker i Sønderborg… Til et bryllup, en reception, en havefest eller noget helt tredje? Så er du altid velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud. Du kan læse mere om mig, høre musik, se videoer og læse anmeldelser af mange tilfredse kunder i Sønderborg og resten af landet på SangerTilBryllup.dk

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *