Julemusik med stil

It’s the most wonderful time of the year…  Julen nærmer sig med hastige skridt, og for Sanger til Bryllup er det blevet tid til at fylde gader, og stræder, cafeer og hoteller med julestemning og sød musik for ørerne. For ingen jul uden White Christmas, Driving Home for Christmas, Chestnuts Roasting on an Open Fire, Santa Claus Is Coming to Town, Winter Wonderland og alle de andre mere eller mindre jazzede klassikere fra den amerikanske sangskat.  

Julemusik til dit arrangement

Jakkesættet er skiftet ud med den varme julesweater, jazz-akkorderne på guitar er blevet genopfrisket, og Sanger til Bryllup er klar til at croone julen ind i bedste Frank Sinatra, Nat King Cole og Bing Crosby stil. Som altid tager jeg ud med spansk guitar og sang, og mit repertoire lyder af gløgg og julehygge og passer til julen som rom til rosiner. Og lytter man godt efter, kan man næsten høre kastanjerne i ilden. 

Live musik til dit julearrangement

Har du behov for god musik til et julearrangement i privaten eller i virksomheden, så kan jeg selvfølgelig også bookes til det. Du kan også følge med i min kalender og kigge forbi til en af mine offentlige koncerter. Ved korte arrangementer spiller jeg normalt udelukkende julesange, hvis det ønskes, og ved længere arrangementer, fx til jule-receptioner for virksomheder, blander jeg typisk repertoiret med andre nummer i samme stil. Der er lagt i ovnen til nogle hyggelige timer, når Sanger til Bryllup crooner julen ind, og du er altid velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud på julemusik til dit arrangement.  

Du kan kontakte mig nederst på siden her. 

 

Husmusiker på luksushotel i Tyskland

Som musiker føler jeg mig på mange måder privilegeret. Jeg får løn for at tage rundt til lækre steder, hvor andre mennesker betaler penge for at tage hen. Og ja, selvfølgelig er jeg på arbejde, mens andre kan slappe af, men på den anden side så nyder jeg også det, jeg gør. Og er jeg på hotel eller bar, så er jeg det egentlig også helst med en guitar i hånden. Af samme grund takkede jeg da også ja, da jeg fik tilbudt at sidde som husmusiker på luksushotel i Tyskland forleden. Hotellet hedder A-Rosa og ligger på Sild – Tysklands Monte Carlo.

Musik på luksushotel
Hotellet

Tysklands luksus-ø lige rundt om hjørnet

Nu har jeg efterhånden været afsted nogle gange, og det er altid sjovt at være på Sild, og på sin vis er det lidt som at træde ind i en anden verden. Turen med færgen tager kun ca 40 min fra Rømø, men stemningen på de to øer er næsten så forskellige, som den kunne være. Jeg elsker Rømø, og vi har selv haft sommerhus der i min barndom, så jeg har mange gode minder derfra. Men er man til virkelig god mad, lækre hoteller og et vanvittigt højt serviceniveau, så er Sild stedet. Og det er jeg – specielt når det er en del af arbejdet.

Live musik på terrassen
Live musik på terrassen

“Don’t mind if I do…”

Når jeg optræder på øen er jeg typisk booket i en lille uges tid ad gangen, hvor jeg spiller i baren eller på terrassen hver aften. Og idet man ikke kan tage hjem om aftenen, så betyder det, at man bor på hotellet. Og ja, det må man jo så tage med. Spøg til side… A-Rosa Sylt er et mega lækkert sted, og selvom jeg også har spillet på mange fine hoteller på Bornholm og andre steder herhjemme, så virker det på mig som om servicen bare er på et andet niveau.  

Why not?
Why not?

Et godt eksempel er første gang jeg ankommer til hotellet. Her venter pagen udenfor og tager imod jakke og bagage og sludrer, mens jeg får stukket et glas champagne i hånden. Da jeg efterfølgende kommer op på mit værelse er bagagen der, og jakke og jakkesæt hænger allerede i skabet. Så er det sgu lidt sjovt at være musiker. Men det værste er, man bliver vant til det… For da jeg kommer hjem og tager på min yndlingsrestaurant i Sønderborg, synes jeg pludselig betjeningen er elendig, selvom den sikkert er lige så fin som altid… Heldigvis er man normalt akklimatiseret efter et par dage og kan igen fungere normalt… 😉 Ønsker du at høre mig på Sild eller et andet offentligt sted? Så annoncerer jeg det i kalenderen på min generelle musikerside

Aftenens kontor
Aftenens kontor

Live musik på luksushotel eller til din havefest…

Nå, men det var en kort introduktion til et af mine nye yndlingssteder at optræde. Men når det så er sagt, så elsker jeg jo altid at spille god musik for søde mennesker, både i de eksklusive og mere minimalistiske rammer. Tøv derfor ikke med at kontakte mig, hvis du har behov for god live musik. Sanger til Bryllup kan selvfølgelig bookes som musiker til bryllup, men også til andre arrangementer samt som live musik på hoteller, cafeer, restauranter – you name it. 

Hør musikken, læs anmeldelser og kontakt mig med netop din forespørgsel. 

Du kan kontakte mig på SangerTilBryllup.dk

  

 

Live musik i Sønderborg – 40 års på Bella Italia

Jeg er netop hjemvendt fra et rigtig hyggeligt arrangement i min hjemby, Sønderborg. Og nej denne gang var det ikke et bryllup, men en 40 års fødselsdag. For ja, selvfølgelig kan Sanger til Bryllup også bookes til andet end bryllupper. Fødselaren havde hørt mig til et af mine mange sommerjobs på Sønderborgs hyggeligste kaffebar, Kislings. Og så var det ekstra hyggeligt, fordi det var en pige, jeg var gået til svømning med for… Ja, man tør næsten ikke sige det… 23 år siden. Wow. Og som om det ikke var nok, så viste det sig, at hun var blevet gift med min gamle nabo. Ja, small world. 

Live Musik Sønderborg

En god undskyldning for at tage på Bella Italia

Festen blev holdt på den hyggelige restaurant Bella Italia, og jeg var hyret til at spille til receptionen og derefter under maden. Og selvom jeg generelt takker nej til dinnerjobs, så blev der lavet en undtagelse i dagens anledning. Til gengæld blev jeg også forkælet med en fantastisk pizza, hyggeligt selskab og søde mennesker. Og et par gode billeder blev det også til. De er skudt af fotograf Kim Højland Petersen, som du kan tjekke ud på www.shotbykhp.dk

Musik på Bella Italia I Sønderborg

Skal du bruge live musik til fest i Sønderborg? 

Jeg elsker at spille i Sønderborg. Fordi det er en hyggelig by, men også fordi det er skønt at kunne cykle på job – og det kan jeg faktisk med hele mit musikudstyr. 

Musikudstyr med på cykel

Er du på udkig efter en god musiker i Sønderborg… Til et bryllup, en reception, en havefest eller noget helt tredje? Så er du altid velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud. Du kan læse mere om mig, høre musik, se videoer og læse anmeldelser af mange tilfredse kunder i Sønderborg og resten af landet på SangerTilBryllup.dk

 

Sanger Til Bryllup i Flensborg

I lørdags havde jeg fornøjelsen at spille til Matthias og Verenas bryllup i dejlige Flensborg. Det er altid en fornøjelse at komme til Flensborg, og på en måde er det lidt som at komme hjem. For det var netop i Flensborg, at jeg som 15-årig havde mine første betalte spillejobs. Det var på baren Cafe Kult i et af de historiske huse på havnen, som brændte ned til bunden lige efter årtusindskiftet, og som i dag er blevet genopbygget som del af Hotel Flensburg Hafen. 

Kirken er pyntet op i Flensborg

Nå, men Sanger Til Bryllup var hyret til at levere den musikalske underlægning til ceremonien. Kirken var virkelig pyntet flot op, og stemningen var hyggelig og afslappet, men det var tydeligt at mærke, at alle gjorde deres for, at det skulle blive en uforglemmelig dag for parret. Jeg spillede Elton Johns Your Song, da bruden kom ind, efterfulgt af Ain’t No Mountain High Enough midt inde i ceremonien og Bryan Adams Heaven, da brud og gom havde sagt ja til hinanden. Og ja, der var både tårer, kys smil og alt hvad der ellers hører til 🙂 

Sanger til Bryllup klar til at spille

Nyt anlæg leverede!

For mig var der lidt ekstra nerver på den dag, idet jeg havde mit nye batteridrevne LD Systems anlæg med ud for første gang, og der ikke rigtig mulighed for at lave lydprøve. Heldigvis gik det forrygende, og der var mange, der kom op og kommenterede den gode lyd efterfølgende. Glæder mig allerede til at have det med på fremtidige bryllupsjobs.  

Skønt at synge på begge sider af grænsen

Selve bookingen havde jeg fået gennem Eventpeppers.de, som jeg spiller mange af mine jobs i Tyskland igennem. Og som barn af grænselandet nyder jeg virkelig at spille på begge sider af grænsen. Og den tyske punktlighed fejler da heller ikke noget, for det tog kun lige godt 24 timer, inden Matthias og Verena havde anmeldt min optræden til deres bryllup.

Hvor mange stjerner blev det til? Det kan du se på min profil på Eventpeppers.de

Skal Sanger til Bryllup også synge til dit bryllup – som musikalsk indslag, til receptionen eller en kombination af begge dele? Så kontakt mig og få et uforpligtende tilbud. 

Kontakt mig nederst på siden her.